En prædiken skal besvare spørgsmålet ”hvad kommer det mig ved?”, mener lektor på Pastoralseminariet i Århus, Ulla Morre Bidstrup. Hun er aktuel med en ny bog med masser af inspiration til præstens prædiken.
Søndag efter søndag skal folkekirkens præster formidle dagens tekst på en spændende og vedkommende måde i deres prædikener. Det kan være svært hvert uge at få nye ideer og finde de rigtige vinkler på teksten. Her kommer bogen ”I anden række – prædikenvejledninger til anden tekstrække” som en håndsrækning i præstens værksted. Men andre må også gerne læse med.
Ulla Morre Bidstrup er medredaktør på ”I anden række” og lektor på Pastoralseminariet i Århus. Hun har været med til at uddanne mange af de nye præster, der ansættes i Aalborg Stift i disse år. Hun fortæller, at bogen er udgivet for at få præsterne til at lytte efter, hvilke spørgsmål teksterne rejser hos en nutidig tilhører. Og så er det vigtigt, at de lytter efter, hvad teksterne faktisk siger, inden de begiver sig ud i egne associationer eller sædvanlige tilgange.
Hvilken funktion har prædikenen i gudstjenesten?
- Prædikenen har netop til opgave at svare på spørgsmålet: Hvad kommer alt det her mig ved? Både i forbindelse med gudstjenestens tekster, liturgi og ritualer.
Hvad er en god prædiken?
- Den er opbyggelig. Den lader mig ikke i tvivl om, at evangeliet ER et glædeligt budskab – også for mig.
Hvilken prædiken har gjort størst indtryk på dig?
- Lige for tiden må svaret blive begravelsestalen ved min mors begravelse for to måneder siden. Den bærer mig stadig igennem dagene. Men ellers glemmer jeg aldrig en prædiken min første kollega holdt over én af de store domstekster. I den prædiken fik hun mig til at mærke mine egne fordomme over for andre mennesker, så jeg slet ikke kunne komme uden om dem. Jeg opdagede også, at nogle af disse fordomme gjaldt mig selv. Og jeg hørte det som en stor og glad befrielse fra begge dele, at Gud er den, der dømmer.
Der findes efterhånden mange specialgudstjenester med alternative måder at forkynde på. Er prædikenen, som vi kender den fra højmessen, en forældet kommunikationsform?
- Nej, det er den ikke. Tværtimod er den traditionelle prædikenform en kærkommen afveksling til tidens gængse kommunikationsformer, der er præget af det hurtige og dermed ofte overfladiske samt præget af idealet om en tolerant, værdineutral og ”hvad-synes-du-egentlig-selv”-attitude, siger Ulla Morre Bidstrup og fortsætter:
- Det er godgørende at høre et menneske tale, der har tænkt indhold og form virkelig grundigt igennem og vil noget med det! Det betyder dog ikke, at den gængse prædikenform kan stå alene som forkyndelsesform i kirken. Det kan den bestemt ikke. Jeg vil i øvrigt mene, at prædikenvejledningen har meget at byde på også til alternative gudstjeneste- og prædikenformer, netop fordi den både bevæger sig tæt på bibelteksten og tæt på tilhøreren – begge dele skulle gerne være relevante ved enhver gudstjeneste i en luthersk kirke.
Vejledningerne i ”I anden Række” er skrevet af en række forfattere bl.a. Marianne Christiansen, der er sognepræst i Thisted.
Tekstrækker
I folkekirken prædiker man over to forskellige tekstrækker, der skifter hvert år ved advent. Man er netop begyndt på anden tekstrække fra den 1. søndag i advent 2009.
I anden række
”I anden række – prædikenvejledninger til anden tekstrække”, red. Ulla Morre Bidstrup, Leise Christensen, Jørgen Demant, Peter Nejsum, Aros Forlag 2009.
Ulla Morre Bidstrup
f. 1965. Lektor ved Pastoralseminariet i Århus. Ulønnet hjælpepræst i Thorsager-Bregnet. Tidl. sognepræst i 14 år. Medforfatter på en række bøger og tidsskrifter.
Vis/Gem kommentar formular
| Næste > |
|---|
