En ny retning indenfor psykologien tager et opgør med traditionel fejlfindingspsykologi. Positiv psykologi hedder retningen, der startede da den anerkendte depressionsforsker Martin Seligman havde en spøjs oplevelse.
- Hvorfor er du så sur? spurgte hans lille 5-årige datter ham en dag.
Det satte tanker i gang. Måske havde hans interesse for depressioner og deres opståen smittet af på hans sind? Det førte til en intensiv forskning i, hvad der dybest set gør mennesker lykkelige. Ikke, som det var tradition i årtier, at finde årsager til menneskers problemer. Hans forskning kom til at indlede en ny retning i diametral modsætning til traditionel psykologi med inspiration fra Freud.
Vendepunktet kom, da Martin Seligman som formand for den amerikanske psykologforening holdt en tale om Positiv psykologi i 1998. Han ønskede ikke at nedgøre eller forkaste den traditionelle psykologi, men blot forsøge at gøre den mere hel i sin opfattelse af mennesket.
Hvad er positiv psykologi?
Hvad er så positiv psykologi? Det forklarer cand. psych. Sarah Zobel Kølpin i bogen ”Lev dig lykkelig” (Gyldendal 2008).
Positiv psykologi beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker fungerer bedst. Man fremhæver tre positive sider af mennesket: dets velvære, potentiale og kreativitet. Opmærksomheden rettes mod det udviklende, det forebyggende og det positive, fremholder Zobel:
- Den positive psykologi er funderet på tre søjler: Positive følelser som fx tilgivelse, taknemmelighed og optimisme, positive styrker og dyder såsom visdom, mod og nysgerrighed og sidst, og sidst positive institutioner såsom familier, skoler og organisationer.
Det står i skærende kontrast til den negative og problemfikserede psykologi, som især har fået fodfæste i den vestlige verden efter Anden Verdenskrig:
- Indtil Anden Verdenskrig havde psykologi som videnskab haft tre formål: For det første at helbrede psykisk lidelse. For det andet at forbedre livet ved at gøre det mere produktivt og meningsfuldt. Og endelig at udvikle talent eller særlig potentiale. Men gradvist forsvandt de to sidste formål. I mange år har normen været, at vi opsøger psykologen, når der er noget galt, siger Zobel.
Positiv Psykologi går den modsatte vej og spørger: Hvad er lykke? Hvordan lever jeg ”det gode liv”?
Hvad er lykke?
Og her pointerer både Seligman og Zobel, at lykke ikke kun er fravær af problemer. Lykke er snarere en livsfilosofi, en måde at anskue problemerne på, og en grundlæggende indstilling til livet.
Seligman har fire definitioner på lykke, hvor de tre første minder om Søren Kirkegaards tre livsstadier: Det æstetiske, det etiske og det religiøse.
Først er det det behagelige liv med positive oplevelser som sex, rejser og god mad. Dernæst det engagerede liv, der handler om arbejde, fritidsinteresser og familieliv. Så kommer det meningsfulde liv, hvor man føler tilknytning til en sammenhæng, der er større end én selv. Og til sidst det fuldbyrdede liv, hvor man bruger sine styrker i et større fællesskab.
- Den positive psykologi har kigget på, hvad lykkelige menneskers liv indeholder, og det viser sig, at der er nogle elementer, som er gennemgående: Religion eller spiritualitet, et godt arbejde, gode venner, et lykkeligt ægteskab og børn, forklarer Sarah Zobel Kølpin og uddyber hvorfor især religion højner lykkeniveauet:
- Religion giver en sammenhængende tro, som givermening i livet og håb for fremtiden. Religiøse sammenhænge kan give os forklaringer og mening, når vi møder kriser og tab, som er uundgåelige. Religion gør os i stand til at se os selv i et større perspektiv. Og endelig er religiøse sammenhænge ofte forbundet med en sundere livsstil, siger hun.
Tilgivelse er startskud
Det begynder med positive følelser, fordi følelser som glæde, interesse, stolthed og kærlighed har en evne til at udvide spændevidden i vores tanker og opbygge personlige ressourcer.
- Meget tyder på, at positive følelser kan være startskuddet til en positiv opadgående spiral, som minder om depressionens nedadgående spiral, forklarer Zobel.
Og netop de positive følelser, som Seligman fremhæver som grundlag for velvære, er tæt knyttet til kristendommen: tilgivelse og taknemmelighed. Det er nemlig de medmenneskelige følelser, der har størst effekt, pointerer Zobel.
Og med Seligman i ryggen forklarer hun hvorfor:
- På en måde kan tilgivelse beskrives som en beslutning om at opgive retten til at føle sig krænket. Hadet og vreden går i sidste ende mest ud over en selv, fordi det er destruktive følelser. Din tilgivelse gør måske ikke den store forskel i andres liv, men for dig gør det uendelig meget. Det føles som om giften i kroppen langsomt forsvinder.
- Hvis vi formår at tilgive med hjertet og ikke kun med hjernen, vil vi finde ind til og mærke vores inderste essens, vores åndelige natur, og det vil gøre tilgivelsen til en både frigørende og healende oplevelse.
5 skridt til tilgivelse
Og så peger Zobel på tilgivelsens fem skridt med de engelske forbogstaver REACH, der betyder: Ræk ud!
Første skridt er Recall, dvs. genkaldelse af en person eller situation, der fremkalder ulyst eller vrede.
Næste er Ephathize, dvs. at sætte sig i den andens sted. Man kan fx forestille sig ens egne forældre som sårbare børn, der handler ud fra egne problemer.
Så kommer Altruisme, der betegner den uegennyttige gave det er, at sætte den anden fri af skyld. Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!
Fjerde skridt er Commitment, at forpligte sig på tilgivelsen. Skriv det ned, sig det til vedkommende eller fortæller det til andre i omgangskredsen.
Femte og sidste skridt er Hold. Hold fast i beslutningen – også på lang sigt!
- Tilgivelse indebærer ikke billigelse, glemsel eller accept. Det er heller ikke en bortforklaring af krænkelsen. Men det indebærer at slippe hadet og vreden, pointerer Sarah Zobel Kølpin.
Sig tak
Hun fortsætter til den anden store positive og medmenneskelige følelse: taknemmelighed:
- Jeg vil beskrive taknemmelighed som en bevidst glæde over det, tilværelsen rummer af stort og småt. Gratitude is an attitude (Taknemmelighed er en indstilling)!
Man kan føre en såkaldt ”taknemmeligheds-journal”:
- Forskning viser, at de mennesker, der jævnligt praktiserer taknemmelig tænkning opnår følelsesmæssige, fysiske og medmenneskelige resultater. De, der jævnligt gør brug af en taknemmeligheds-journal, dyrker mere motion, oplever færre sygdomssymptomer, har det bedre med deres liv generelt og er mere optimistiske omkring fremtiden.
- Derudover er taknemmelighed for mange også kernen i åndelig eller religiøs oplevelse, ligesom forskningen viser, at religiøse mennesker er mere tilbøjelige til at udvise taknemmelighed end ikke-religiøse.
Optimister længe leve
Og så er grunden lagt for en positiv livsstil. Og hvem vil ikke være optimist? Ifølge Seligman lever optimister i snit otte-ni år længere end pessimister. Og som én har sagt: Optimisten og pessimisten har de samme problemer og muligheder, men optimisten har det bare meget sjovere!
Optimisme kan læres, mener Seligman, for den handler om, hvordan vi tolker de hændelser vi alle uundgåeligt kommer ud for, og om vi tror, der er noget godt på den anden side eller ej. Og her handler det om to begreber: varighed og udbredelse:
Varighed: Pessimisten oplever livet som ”op ad bakke” og opfatter ulykke og nederlag som noget varigt. Optimisten derimod oplever at livet har noget godt at tilbyde, og opfatter derfor en dårlig oplevelse som en midlertidig forhindring.
Udbredelse: Pessimister tror, der ligger universelle forklaringer bag alle dårlige hændelser. Optimisten derimod koncentrerer sig om en specifik årsag til hver uheldig oplevelse.
Den anerkendte depressionsforsker mener, pessimisme er tillært. De forklaringsmodeller, vi bruger, har vi modtaget fra vores forældre og de omstændigheder vi voksede op under, siger Seligman.
- Pessimisme er tillært – nu er det på tide at lære noget nyt. Nu skal du lære et helt nyt tankemønster, når du fører din indre dialog. Du skal simpelthen skifte rille, siger Sarah Zobel og fortsætter resten af bogen med at anvise nye måder at tackle livet på.
En måde er at udnytte det flow, man oplever når man er fuldt optaget af nydelse, oplevelser og arbejde. Det er en kendt psykologisk tese, at lykke er lig med selvforglemmelse. Men her viser Zobel konkrete situationer, hvor vi kan ”flowe” med en opgave uden at blive stresset.
- Faktisk kan man anskue flow og stress som diametrale modsætninger. Flow er en tilstand af total balance, fordybelse og engagement. Stress er tital psykisk kaos og forvirring.
Og flow opnås, når en aktivitet har et klart mål. Når den har en umiddelbar feedback. Og når ens færdigheder passer til de udfordringer, man står overfor.
Og så skulle en passiv og negativ indadvendthed være udskiftet med en aktiv og positiv udadvendthed.
Sarah Zobel Kølpin:
Lev dig lykkelig - med Positiv Psykologi
Gyldendal 2009
Vis/Gem kommentar formular
| < Forrige | Næste > |
|---|
