Teologinet - kirke, kristendom, teologi, bøger, nyheder

Halvdelen af den danske befolkning beder til en højere magt. Det viser en meningsmåling, som Politiken og TV2 har foretaget.

»Henvender du dig til højere magter i bøn?«, lyder spørgsmålet som 53 procent svarer bekræftende på. Ud af dem siger 8 procent, at de ofte beder, 13 procent svarer »af og til«, og 32 procent svarer »ja, men kun sjældent«.

Læs mere på Politiken

- Anden er levende, anden er levende, siger en lille dreng på Sæby Havn, mens vi går fordi. Forældrene er mest optaget af, at han ikke falder i vandet. Det fanger vores opmærksomhed, ellers var vi nok gået forbi uden at bemærke det mærkelige syn:

En and ligger i en blosterkasse på en båd lige midt i havnen. Om den ligger på æg eller den er syg er svært at se, men den tager i hvert fald ikke notits af alle de folk, der går forbi båden.

Se det ved selvsyn på billederne herunder.

I DR tv-udsendelsen Univers fra 29/3 angriber tidligere spindoktor og kommunikationsdirektør og bestyrelsesmedlem i Danmarks Kirkelige Mediecenter, Lotte Hansen, folkekirken og dens kommunikation.

Folkekirken er ikke dygtig nok til at komme ud med sit budskab, og den får ikke fat i folk. Det er altid nemt at kritisere, men i Aalborg Stift gør vi noget ved sagen. Vi har netop lanceret en informationsstrategi for den nordjyske folkekirke. Så vi gør da i hvert fald noget ved det. Og i andre stifter har man, som vi også har i Aalborg, informationstjenester der hver dag arbejder med kirkens kommunikation.

At folkekirken langt hen ad vejen er til på mediernes præmisser, det er rigtigt. Og det arbejder vi ud fra i de folkekirkelige informationstjenester. Og har gjort i mange år. Selvfølgelig kan vi blive bedre, ingen tvivl om det. Men Lotte Hansens kritik er både for letkøbt og noget fordrejet. Den bærer præg af manglende kendskab til, hvad der faktisk foregår i folkekirken. At vi med et overflødighedshorn af særgudstjenester ikke møder folk der hvor de er, sådan som Lotte Hansen siger, er simpelthen noget vrøvl. Folkekirken er fyldt med et levende kirkeliv, hvor folk bliver mødt, der hvor de er. De unge bliver mødt med rockgudstjenester og ungdomspræster, børnefamilierne med et hav af familiegudstjenester, de musikinteresserede med et hav af koncerter, de ældre med talrige arrangementer og mange steder besøgstjeneste. Listen er lang! Desuden møder folkekirken jo folk ved høj- og lavpunkterne i deres liv. Ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Så jo vi i kirken møder folk, der hvor de er. Og det ved folk godt, tror jeg. I hvert fald er der som regel mange mennesker til familie- og andre særgudstjenester. Det er den folkekirke, som Lotte Hansen hævder, er uvedkommende og støvet.

Det kunne være interessant med nogle meningsmålinger, der underbygger, at danskerne faktisk har det billede af folkekirken, som Lotte Hansen hævder.

At folk strømmer ud af folkekirken er en usandt myte, som udsendelsen desværre også fremturer med. Der er faktisk et nogenlunde konstant antal medlemmer af folkekirken. At en stadig lavere andel af danskerne er medlem af kirken skyldes indvandring og ikke udmeldelser.

Jeg synes Lotte Hansens kritik er for letkøbt og hendes løsningsforslag vidner om, at den ikke er gennemtænkt. Hun har ikke noget konkret at foreslå. Det har intervieweren, Dina Al-Erhayem, gennemskuet, så hun går til Lotte Hansen, men får ikke noget konkret svar. Det bliver ved et vævet svar om kirkens rolle i samfundet.

Se indslaget fra DR her:
http://www.dr.dk/DR2/Univers/Udsendelser/2009/0312154250.htm

Læs Aalborg Stifts informationsstrategi her:
http://www.aalborg.stift.dk/tv/nyheder/20090323mediestrategi.php

 

... du kan få fotograferet din kone og din ko samme sted.

Dette fantastiske skilt fandt jeg ved Klitgårds Fiskerleje nær Nibe.

 

I sidste uge havde jeg en rigtig god oplevelse som præst. I mit provsti er vi nogle stykker der har arbejdet sammen om at lave nogle flere tilbud til de unge.

Vi ved det jo alt for godt: Det er ikke kirken der er mest cool i de unge menneskers liv. Det det vil vi gerne gøre noget ved - men hvordan?

Vi kunne jo spørge de unge selv. Og det gjorde vi så i sidste uge.

Vi har udviklet et koncept der hedder konfi-piloter, hvor de nuværende konfirmander skal hjælpe den gamle kirke med at styre ind på en kurs de unge synes om.

Nogle vil måske kende begrebet kirkepiloter, hvor unge (typisk 18-20 år) hjælper til med at sætte ungdomsaktiviteter igang.

Konfi-piloterne er en lidt yngre udgave af dette. De skal hjælpe os med at få ideer til to store konfirmandarrangementer i provstiet hvert år. Disse store arrangementer kan så følges op af lokale også.

Hver præst i provstiet blev bedt om at finde frivillige, der vil være konfipiloter. Det resulterede i at vi sidste torsdag kunne mødes med 25 konfirmander til en fantastisk eftermiddag i Vestbjerg Kirkecenter.

De unge skal jo have det sjovt, så min præstekollega Jens Christian Meldgaard lavede en fantastisk rystesammenevent, hvor konfirmander skulle lave en lagkage sammen. Det var et hit!

Dernæst fik vi besøg af Østvendsyssels  Ungdomsskole der sang og optrædte for os. Det gjorde de virkelig godt. Jeg blev helt rørt over både sang og skuespil.

Dernæst blev konfi-piloterne sat i grupper, hvor de skulle komme med ideer til hvordan kirken kan lave mere spændende gudstjenester og arrangementer.

Dernæst spiste vi pizza, hvilket også var et hit.

Vi sluttede af med en kort andagt om skaberværket, som vi ikke giver videre til de unge i en særlig god stand.

Og så kørte jeg mine fire konfirmander de 30 kilometer hjem igen. Et enkelt spørgsmål om præsten nu også tror på Gud, blev det også til på turen.

 Nu skal vi samle op på alle de ideer, som konfirmander har givet os.

Præster i den katolske kirke må ikke gifte sig, det afholder dog ikke mange fra at leve sammen med en kvinde.

Senest har en katolsk præst bekendelse af at  hushjælpen faktisk er hans kon vakt omtale i Østrig. Det skønnes at en femtedel af præsterne lever på samme måde. Men den åbenmundede udtalelsehar nu skabt problemer for den officielle kirke.

Link til artikel i Berlingske

Nu kan man synes at det bare er dobbeltmoral, at kirke accepterer at præster lever sådan bare de ikke råber op. Men man kan også anskue det som en meget pragmatisk løsning på et problem. Der er ikke lige udsigt til at cølibatet ophæves, men så må man jo sno sig. Mennesket er ikke til for reglerne skyld, men omvendt, som det står i Det nye Testamente.

Jeg fik denne her som en kæde mail. Er der nogen der ved om det er rigtigt at man kan genkende et slagtilfælde på denne måde?

----------------

Giv det her et minut.. det kan redde liv!! og send det videre.

VIGTIGT AT KUNNE, - LET AT LÆRE!

Under en havefest snublede en kvinde - Ingrid - og faldt. Hun forsikrede alle at hun havde det godt (de tilbød at ringe efter læge) og bare var snublet over en lille sten, for hun havde nye sko på.

De hjalp hende at ordne sig og gav hende en ny tallerken mad - og selv om hun virkede lidt rystet, fortsatte Ingrid med at more sig resten af aftenen.

Ingrids mand ringede senere og fortalte, at hans kone var blevet kørt på hospitalet.

Kl. 6:00 var hun død.

Hun havde fået et slagtilfælde til festen. Men havde man vidst, hvordan man genkender tegnene på slagtilfælde, havde Ingrid måske fortsat været i live i dag.

DET TA´R BARE NOGLE MINUTTER AT LÆSE DETTE

En neurolog siger, at hvis han får en slagpatient i hænderne inden 3 timer, kan han totalt ophæve effekten af slagtilfældet....totalt!

Han siger, at det vanskelige er at genkende slagtilfældet, få det diagnosticeret, og få patienten til læge inden 3 timer.

AT GENKENDE ET SLAGTILFÆLDE

Nu siger lægerne, at alle kan lære at genkende et slagtilfælde ved at stille tre enkle spørgsmål:

1. * Bed personen om at LE.

2. * Bed personen om at LØFTE BEGGE ARME.

3. * Bed personen om at SIGE EN ENKEL SÆTNING (sammenhængende) (f.eks.
´Solen skinner i dag´).

Hvis personen har problemer med nogen af disse opgaver: ring snarest 112 og beskriv symptomerne.

En hjertespecialist siger, at hvis alle, som får denne e-mail, sender den til 10 personer, kan du regne med, at mindst ét liv vil kunne reddes hvert år.

VÆR EN VEN OG DEL DETTE MED SÅ MANGE VENNER SOM MULIGT - du kan redde liv.

Sådan lyder opfordringen fra den katolske kirke i Italien.

Sidste år fastede jeg fra TV og facebook var ikke udbredt i samme grad som idag. Men mobil brugte jeg, dog sms'er jeg ikke så meget.

Man kan faste fra mange ting. For mig rører de alle ved spørgsmålet: hvem er din gud? Er det fra medierne og de virtuelle fællesskaber, at du venter dig alt godt? Eller er det fra en anden?

Læs hele nyheden her

På mandag den 2. marts kommer der et indslag om romanen "Hytten" på radioens P1. Det er i udsendelsen Religionsrapport, der bliver sendt kl. 13.03. Her vil bl.a. en læser fortælle om, hvad bogen har betydet for ham.

Er man forhindret i at lytte til programmet på mandag, er muligheden der igen næste søndag, den 8. marts, hvor det bliver genudsendt kl. 19.03. Det vil i øvrigt efterfølgende kunne høres fra Religionsrapports hjemmeside, www.dr.dk/P1/Religionsrapport.

Det går stadigvæk rigtig godt med salget af "Hytten". På verdensplan er romanen nu trykt i mere end 6 millioner eksemplarer, og i USA har den i 39 uger i træk ligget nr. 1 på paperback-listen.

Læs mere om "Hytten" her: http://www.boedal.dk/vis.php?id=571&action=visvare&vareid=1595

 

 

Salmer
712 Vær velkommen
2 Lover den Herre
36 Befal du dine veje
675 Gud, vi er i gode hænder
719 Lad tidens hjul omdrive

Godt nytår!
Det ønsker vi i hvert fald at det bliver. Men samtidig er det også vi menneskers natur at bekymre os. Vi kan ikke lade være med at tænke på dagen i morgen, og hvad den bringer. Og hvis vi kigger på det forgange år, så er det da også på en alvorlig baggrund, at vi kan bekymre os.

Finanskrisen har været på alles læber. Aktierne er styrtdykket og banker er lukket. I går fik jeg et brev fra min bank, hvori der stod at 2008 havde været det værste år siden 1930'erne. Det er skidt når ens bank skriver til en og nævner en periode der var præget af økonomisk uro og politisk uro med en efterfølgende verdenskrig. En lidt speciel måde fra banken at ønske godt nytår på!

Eller vi kan nævne klimaet, som en af de ting der også for alvor kom på dagsordenen i 2008. Temperaturen stiger og det samme gør verdenshavene. En skidt nyhed når man bor i et fladt land hvor det højeste punkt er 180 meter! Rundt om i verden har naturen vist sine destruktive kræfter i årets løb. Man regner med at 220.000 mennesker er døde på grund af naturkatastrofer. Ikke mindst de 135.000 der døde som følge af orkanen i Burma tæller op.

Spørgsmål er så hvordan det går i det nye år? Både ude i verden og i de nære cirkler i vores liv. Godt håber vi - og frygter det værste.

Vi mennesker er underligt skruet sammen. Vi er optimistiske på en lidt underlig måde. Hvis vi ryger, så tænker vi: der sker nok ikke noget med mig. Jeg ved godt det er usundt, men der er masser af rygere der ikke bliver syge. Jeg er en af dem. Omvendt hvis vi spiller lotto, så ved vi godt, at chancerne for at vinde er uendelig små. Man skal være rigtig rigtig heldig for at vinde den store gevinst. Alligevel tænker vi: jeg kan lige så godt vinde som alle andre. Jeg har en chance for at vinde.

Sådan tænker vi også om det nye år. Vi venter det bedste og skyder frygten for det værste lidt i baggrunden sådan en dag som i dag. Men det betyder jo ikke at frygten ikke er der. Vi ved det godt. Ligesom vi ved, at de fleste af vores nytårsforsætter ikke holder.

Hvis ikke vi bare vil undertrykke vores frygt og angst for fremtiden, så tilbyder evangeliet og kristendommen et bedre alternativ, og en mere konstruktiv tilgang til tingene.

Flere steder i Det nye Testamente kan vi læse, at vi ikke skal bekymre os. Fx i Lukasevangeliet kapitel 12: "Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen... Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? ... søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift."

Se det giver jo et lidt andet perspektiv på tingene. Vi skal ikke have vores opmærksomhed på de materielle ting, som vi er bange for at miste. I stedet skal vi have fokus på Gud. Hvad betyder dette? Jo, det betyder at vi skal lade Gud være Gud - og os selv være mennesker. Vi skal ikke gå rundt og tro vi er Gud og har ansvaret for hele verden. Vi skal acceptere at der er ting, som er uden for vores kontrol. Vi skal acceptere at der er noget, som vi ikke kan gøre til eller fra over for. Derfor er det heller ikke vores skyld - vi har ikke gjort noget - når ulykken rammer os. Tilfældigt.

Se at udleve den evangeliske ubekymrethed, det er nemmere sagt end gjort. Men hvis vi tager springet og faktisk tør overlade noget til Gud - faktisk tør afgive noget af kontrollen - så vil vi erfare, at vi kan gå det nye år og livet i møde på en ny måde. På en måde hvor vi ikke bare skyder bekymringerne foran os, men hvor vi lever et ubekymret liv og hviler i trygheden over, at vi er i Guds hænder uanset hvad der sker.

Vi skal ikke undlade at søge Gud uanset hvad det nye år bringer. For han har lovet at være med os alle dage. Også i mørket når det melder sig. Gud er med os i smerten og lidelsen. Det er netop det, som er julens budskab: at Gud blev en af os for at vi ikke skal være ene i det menneskelige mørke. Der er ikke noget mørke der er så mørkt, at der ikke skinner et lille bitte lys i det. Det kan vi erfare i vores liv, hvor der altid findes en vej ud af selv den største krise. Derfor kan vi livet igennem erfare, hvad det vil sige at blive født på ny. Fx hvis vi kommer ud af et misbrug. Vi får livet tilbage. Selv når det store mørke engang omslutter os i døden, er alt håb ikke ude. Gud har tændt et lys i gravens mørke.

Med en omskreven julesalme af Brorson kan vi sige:

Lad verden mig alting betage,
lad finanskrisen rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min rose jeg aldrig vil miste!

Men hvad da præst? Vil I måske sige. Skal vi så slet ikke tage ansvaret for noget her i verden? Vil det hele ikke - undskyld udtrykket - gå ad helvede til, hvis vi slet ikke tænker på dagen i morgen.

I har ret: selvfølgelig skal vi tage ansvar. Selvfølgelig skal vi fx søge at gøre hvad vi kan for klimaet. Vi mennesker er sat på jorden med den opgave at forvalte den på bedste måde. Men samtidig skal vi mennesker også acceptere, at det ikke er alt der er i vores hænder. Reinhold Niebuhr har skrevet en bøn, som her kan være gavnlig:

Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at forandre de ting, jeg kan forandre, og visdom til at kende forskellen.

Bønnen bliver brugt meget i Anonyme Alkoholikere, og den rummer en stor visdom. Vi skal forandre det vi kan, og lære at leve med de ting, som vi ikke kan forandre. Vel vidende at Gud er med os.

Vi er kun mennesker. Så selv om vi skal tage ansvar for udviklingen, og dermed også fremtiden, så er der alligevel mange ting, som er uden for vores kontrol. Derfor giver det god mening, også som kristen, at stole trygt på Gud og sige "Gud i vold", som man gjorde det i gamle dage, før man skulle ud på en lang rejse eller begynde på noget nyt. Dronning Margrethe den Anden brugte denne vending i sin nytårstale i 1999, hvor mange regnede med at jorden ville bryde sammen ved overgangen til år 2000. Den gjorde jorden som bekendt ikke. Ikke alle bekymringer går i opfyldelse.

Men vores dronning har fat i noget. Vi skal gå fremtiden i møde ved først at søge Gud og dernæst verden.

Nu står vi ved starten af 2009. Ingen ved hvad dette år vil bringe. Eller rettere kun Gud ved hvad det vil bringe. Derfor giver det med den gamle talemåde mening at sige:

Gud i vold - godt nytår!

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treening Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.